I de seneste to Ocean Races har VO65’eren givet os action og spænding i overmål. Tilbage i 2017-2018 slog AkzoNobels VO65’er tilmed rekorden for de hurtigst tilbagelagte 24 timer i kapsejladsens historie, mens det i 2018 også blev til den tætteste afgørelse i løbets 45-årige historie. På sidste strækning kunne hele tre teams sikre sejren, men til sidst var det Dongfeng Race Team, som sejrede med blot 16 minutters margin efter intet mindre end 126 dages sejlads.

Det vidner om, hvorfor VO65’erne eller Volvo Ocean 65 egner sig så fornemt til The Ocean Race. Klassen er en enkeltskroget kapsejladsyacht i et one-design, som giver denne jævnbyrdige og spændingsmættede kapsejlads. VO65’eren har en kampvægt på 12,5 ton og en længde på 72 fod (22,14 m).

VO65’eren fik sin debut i 2014 som afløser for VO70’erne, som gav anledning til bekymring omkring sikkerheden ombord. Samtidig var VO70’erne langt mere omkostningstunge, og på baggrund af disse parametre præsenterede den daværende Ocean Race-CEO Knut Frostad i 2012 VO65’eren som den kommende Ocean Race-racer.

VO65-båden