Vores verdenshave er fyldt med plastikaffald. Så meget at det estimeres, at der vil være mere plastik end fisk i havet i år 2050.

Derfor fortsætter The Ocean Race det vigtige arbejde fra sidste Ocean Race-kampagne med et innovativt bæredygtighedsprogram ved navn ’Racing with Purpose’, der skal fungere som en katalysator for at genoprette havets sundhed.

Således har The Ocean Race formuleret en bæredygtighedskøreplan, der skal inspirere til at handle og skabe konkrete resultater, som har en positiv indvirkning på det maritime liv.

The Ocean Race har indgået et visionært partnerskab med 11th Hour Racing som primær partner samt de officielle partnere Bluewater og Volvo Cars for at levere en kollektiv indsats med en bred vifte af initiativer for et renere og sundere hav.

Det tætte samarbejde for at skabe et bæredygtighedsmomentum blev opbygget under sidste kampagne af kapsejladsen. Som en del af initiativet har The Ocean Race forpligtiget sig til en omfattende handlingsplan, som inkluderer en række definerende ’Ocean Race Summits’ og innovationsworkshops, hvoraf den første finder sted i Genova, Italien.

Et flersproget og pensumbaseret skolelæringsprogram giver ligeledes børn mulighed for at lære om The Ocean Race’ rejse på tværs af kloden, at forstå, hvordan plastforurening skader vores planet og ikke mindst hvordan de kan være en del af løsningen i kampen mod plastik-forurening.

I 2022/2023-kampagnen udvides bæredygtighedsprogrammet yderligere. The Ocean Race samarbejder med såvel eksperter som fremtidige teams for at udforske brugen af avancerede vedvarende energisystemer ombord på IMOCA 60- og VO65-klasserne.

Den verdensomspændende havkapsejlads fortsætter sit engagement for at være de bedst mulige mulige rollemodeller i forhold til at skabe bæredygtige events i fællesskab med alle Ocean Race-teams og -partnere. Under næste kampagne, startende fra Alicante i Spanien, i løbet af efteråret 2022, sigter The Ocean Race mod at inspirere stopover-destinationer og alle besøgende i Race Village til at bidrage til en bæredygtig fremtid.